Konstruktiv kritik af min første video

Så har min første video, se link i seneste indlæg, været en tur forbi min kollega.

Han syntes at det faktisk var en god video der kan supplere flere af de andre videoer der ligger på eks. youtube.com.

Han syntes at niveauet var ok til at forstå, og at det var en video som godt kunne bruges.
MEN! (som han selv sagde)
Det var nogle få mangler af et par mål, eller grader der som sådan ikke var så betydningsfulde, dog skal det rettes til inden det lander hos eleven.
Men den pointe han havde som slog mig mest var at jeg havde brugt et forkert udtryk gennem hele videoen, om en form for snit. jeg havde sagt oversmig, hvor det skulle have været affasning.

Man kan tænke om det ikke bare er ligemeget, for var det ikke bare meningen at eleven skulle lære at tegne en given ting? Og jo, eleven kan et eller andet sted godt se videoen uden lyd og lære at tegne den givne opgave med tiden. (vi har en elev der er døvstum, og for ham vil denne video være ligegyldig med lyd)
Men eleven skulle jo gerne have den oplevelse at jeg siger hvad der skal ske, og derefter viser dette.
Grunden til at jeg bruger disse kræfter på at det skal være det rigtige der bliver sagt er pga. fejllæring. Fejllæring er når vi lærer noget som er helt eller delvist forkert. 
Hvis jeg gennem en hel video bruger et forkert udtryk kan det gøre at eleven bruger dette begreb forkert i en anden situation, eller sidder og bliver i tvivl under denne video som de ser, og dermed mister fokus, da tankevirksomheden forsvinder et andet sted hen. Det vil også kunne give eleven et problem med transfer, hvis eleven står og "mester" et forkert begreb.
Så videoen skal laves om, og de rigtige udtryk skal bruges.

Citat
"Derfor er ens job som underviser ikke kun at indpode nye ideer, men også at udrydde eller modificere de gamle." 
Thomas Nissen, den erfaringsbaserede læreproces, David A. Kolb, side 55
Dette kan bruges om det som en video også kan, altså hjælpe eleven til nye mønstre.


Disse tre korte beskrivelser er taget fra den opgave der er linket til på side 13. https://www.ucviden.dk/ws/files/9456282/Speciale_DPU.pdf
Fejllæring – der primært relaterer til indholdsdimensionen, vil forekomme, hvis der indholdsmæssigt læres noget, som er forkert eller uhensigtsmæssigt.

Læringsmodstand – der primært relaterer til samspilsdimensionen, opstår typisk i en situation, hvor en tilsigtet læring opleves som uacceptabel og i strid med holdninger og indsigter som man finder væsentlige.

Læringsforsvar – der primært relaterer til drivkraftdimensionen, beror på et individuelt forsvar, som man udvikler i forhold til den informationsmæssige overbelastning i det moderne samfund. Man udvikler en såkaldt hverdagsbevidsthed, som er et typisk forsvar mod den mængde af påvirkninger og læringsmuligheder, som man møder i sit hverdagsliv.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Digital dannelse, hvem-hvad-hvorfor?

Synopsis, eller ihvertfald et forslag hertil.

Ide til opgave, og tanker omkring Bloggen.