Den e-didaktiske model, eller noget HELT andet?

Jeg er ved at udvælge hvad jeg skal beskæftige mig med her i prøveperioden, og som også vil blive det jeg skriver min synopsis om.

En ting er sikkert! Og det er at det kommer til at indholde en video, og grunden til det er at jeg ser dette medie til at være godt til at kunne lave repetition, for vores elever, så de ikke behøver at spørge igen og igen om hvordan en lille ting i et tegneprogram fungerer. Det er ikke for at de ikke skal spørge, men i den instruktion som de får i klassen, indeholder ofte mange steps og de kan være svære at huske fra hinanden, eller rækkefølgen.
Og ser man på Blooms taksonomiske model kan man se på den som om at eleverne skal kunne Huske - Forstå - Anvende.
De skal altså først Huske alle de trin som der er i feks. at tegne en lettere kompliceret del af et tag, efter at de har skulle mestre dele af tegneprgrammet selv. Og ser man på mastery learning vil det være tilfældet at eleven ikke sætter sig 100% ind i dette hvis det ikke kan måles hvad 100 % eller hvis der ikke er fuld kontrol med dette. (dette minder om min egen skoletid)

https://omvendtundervisning.wordpress.com/teori/blooms-taksanomi/

En video er godt nok monologisk, som man kan se i den ene af de edidaktiske læringsmodeller, men jeg vil bruge den monologiske undervisning gennem en video da dette er en instruktion til at udføre noget bestemt. Denne instruktion bliver først lagt ud til eleverne når jeg har gennemgået dette ved undervisning ved et interaktivt whiteboard, hvor eleverne kan se at jeg tegner dette i realtime så at sige.
Hvorfor først denne handling? Jo, jeg vil vise eleverne at jeg faktisk godt kan tegne dette, og vise dem at jeg er øverst på Blooms taksonomiske model, og for at bruge et udtryk fra E. Wenger, så er vi et praksisfællesskab i klassen, selvom vi sidder med hver vores pc.
Jeg har så bare delt ud af min viden i fællesskabet, og lagt en model for at kunne tegne visse dele ud til dem, i en form for interaktiv vidensdeling.

Det skal altså være en form for loop undervisning hvor eleven kan gå tilbage og blive instrueret igen og igen, men det skal ikke være den endelige undervisning af dette, da eleven skal kunne gå til mig og spørge ved eventuelle spørgsmål.
Selve instruktionen vil være det som Henrik Hersom betegner som være praksisanvisende, som det fremgår i Henrik Hersoms praksislæringsmodel. Grunden til dette er at hvis eleven skal lykkes med dette, skal eleven følge de trin som jeg gør. Derfor er videoen også god til at kunne repetere disse trin, og den kan bruges flere måneder efter.
At det er i det hjørne af Hersoms model der er lukke/lukke, betyder ikke at eleven ikke vil kunne udvikle sig. For ser vi igen på Blooms taksonomiske trappe, er det næste trin analyse, og her forstået som en analyse af de funktioner de har brugt på en ny måde i tegneprogrammet, og de vil muligvis kunne sætte dette i nye sammenhænge så de kan bruge dette til at tegne andet med. Eller vende tilbage til mig med nye ideer, eller rettelser af sprog, vinkler eller andet der kan hjælpe på forståelse.


https://www.edidaktik.dk/it-didaktisk-model


https://www.edidaktik.dk/digitale-laeremidler

Undervisningens formål: 

At guide eleven til at tegne tre bestemte dele af et tag, som de uden tvivl vil skulle kunne tegne til deres svendeprøve.

Det absolutte formål er at eleven skal lære, at eleven skal lære at bruge programmet TRYGT, og derved have ro i maven ved en opgave. Dette vil øge motivationen når frustrationen over programmet er mindsket.

Indhold og mål: 

Dialogisk undervisning ved præsentation af tegnefremgangsmåden, og monologiske praksisanvisende undervisning i videoen.

Målet er at eleven kan bruge videoen som et it værktøj til selvhjælp, og en form for loopundervisning.

Ramme-faktorer: 

En af rammerne er den digitale, så eleverne skal have adgang til en pc med det rette tegneprogram. Men den anden fysiske ramme er også at undervisningen til at starte med er i et teorilokale, hvilket betyder at der er en masse andre elever, så de indgår i et praksisfælleskab hvor de kan spejle sig i de andre elever. De er her legitime perifere deltagere, og jeg er lederen af denne gruppe.

"der er mange der bliver ansporet af at være et sted hvor tingene pludselig skal bruges til noget" Illeriis (https://www.youtube.com/watch?v=-yl3XY2Igtk)

At eleverne er i denne ramme kan gøre at de kan se en mening med det de tegner, da det skal bygges på værkstedet efterfølgende.

Forudsætninger:

Det er godt at rammefaktorer og forudsætninger står ved siden af hinanden, da eleverne i dette fællesskab stort set er på samme niveau rent fagligt. Der er selvfølgelig differentiering, men for at eleverne kan komme hertil i deres uddannelse skal de opfylde visse mål, og jeg ved hvad de har stiftet bekendtskab med før. 

Og som det link jeg satte ind lige før med Illeriis siger han også at man skal beskæftige sig med et praksissammenhæng, hvilket eleven kommer til i værkstedet. 

Her vil man kunne gribe dette an med en Tranfer vinkel fra Aarkrogh, eller måske grænsekrydsning af Akkerman og Bakker.

Undervisningsform:

Som jeg har beskrevet tidligere vil formen først være dialogisk i klasselokalet, hvor jeg opfrisker elevernes kendskab til programmet, og det vil være efter et Deduktivt mønster.

Man kan jo så være heldig at eleven senere vil kunne bruge viden fra dette, og kunne sætte dette ind i et induktivt mønster senere.

Ud fra det jeg har skrevet tidligere, kan jeg se at det vil være den dialogiske og monologiske undervisning jeg vil bruge. Den polyfoniske undervisnings metode vil være under en slags opsamling, eller en slags feedback på om videoen virker som jeg håber på.

Digitale læremidler:

Det digitale lærermiddel vil være elevens tegneprogram, og den video som jeg laver og lægger på youtube.

Dette er måske en ide til hvordan at det kommer til at se ud, jeg vil prøve at lave en video og afprøve den hos nogle elever. Metoden for at kunne tegne dette har jeg afprøvet, og det virkede efter hensigten;-)