Didaktik 2.0

Valg af metode/didaktisk model

For at kunne løse den praktikumudfordring som jeg vil se på, har jeg valgt at bruge Didaktik 2.0.

For at ridse op hvad min udfordring går på, så er det at mine elever tegner i et 3D tegneprogram, hvor de skal tegne en tagkonstruktion ud fra nogle anvisninger de har fået af underviseren. (kiphøjde, udhæng, remplacering osv.) Men de skal selv tegne de svære elementer i taget som er Grat, Kel og plankekel.
Vi har længe prøvet forskellige løsninger for hvordan at de skal tegne dette, og har forsøgt at henvise til forskellige videoer på youtube. Dog synes jeg ikke at det fungerer særlig godt, da videoerne er lavet af forskellige, og de ikke er ens i fremgangsmåden.
Jeg er nu kommet på en løsning rent tegneteknisk, hvor man kan følge de samme skridt, selvom det er forskellige ting man skal tegne. og vil lave en video til eleverne om det

Grunden til at jeg gerne vil lave en video til eleverne er at det ville kunne give mig mere tid i klassen til eleverne, hvis de har et redskab hvor de selv kan gå ind og se fremgangsmåden igen og igen.

Jeg vil bruge didaktik 2.0 da man her  bruger denne form for loopundervisning, hvor eleven skal kunne være selvstændig i nogle situationer, og selv kunne finde frem til en løsning, eller selv kunne afhjælpe et problem. Jeg vil dog stadig være til rådighed i klassen, men hvis eleven kan bruge videoen til at komme videre med, giver det eleven færre frustrationer da denne ikke føler spild/ventetid.
at fremgangsmåden er den samme på alle tre elementer vil også gøre at det er nemmere for eleven at kunne huske det.
ved at lave en video vil jeg kunne få feedback fra eleverne på om de synes at det virker, og om der er noget der skal ændres for at gøre forklaringen bedre.

Det her vil ikke være en metode hvor eleven har frie hænder til at gøre som de vil, for hvis de skal tegne efter min anvisning skal det følges slavisk. Men det vil måske gøre at hvis eleven er fuldstændig tryg ved at tegne disse emner, så vil eleven måske have lyst til at prøve andre områder i programmet, og kunne give overskud til dette.

Hvis eleven vælger at bruge denne model, vil det være lettere at give feedback, da jeg kan se lige nøjagtig hvor de er i processen, og det vil være lettere at kunne guide videre.

Ser man på dette med Mastery learning som jeg skrev om i et tidligere indlæg, så vil eleven også kunne se i en video, hvor meget de skal gøre for at mestre dette.
Jeg kan læse mig frem til at en af udfordringerne med Mastery learning er dette med at eleven kun gør deres ting 75%, hvis dette kan få dem til at gennemføre, men med en video vil de blive vist 100% og de skal udføre det hele for at komme videre.

Jeg vil følge op på dette indlæg.













https://da.wikipedia.org/wiki/Den_didaktiske_relationsmodel

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Digital dannelse, hvem-hvad-hvorfor?

Synopsis, eller ihvertfald et forslag hertil.

Ide til opgave, og tanker omkring Bloggen.