Opslag

Synopsis, eller ihvertfald et forslag hertil.

Corona mode – Instruktionsvideoer til brug i loopundervisning Kontekst og den læringsteoretiske Problemstilling Jeg er uddannet tømrer, og har været ansat på Teknisk skole i Holbæk i 3½ år, hvor jeg hovedsagligt underviser på tømrerhovedforløb i teori og praktik. Dette 1. hovedforløb som denne synopsis omhandler, havde jeg det ene af tre hold. På mit hold var der 20 elever. Forløbet jeg har arbejdet med er under Corona pandemien og jeg havde 1. undervisningsdag med eleverne samme dag som landet blevet lukket ned om aftenen. Deres forløb var sat til 6 uger. Det er her den læringsteoretiske udfordring ligger, da den type af undervisning som jeg havde planlagt, blev fejet til side, og jeg skulle nu tage min undervisning op i et andet perspektiv. Og skulle nu finde en metode for hvordan at jeg kunne undervise, vejlede og evaluere en stor gruppe digitalt, nu hvor de er revet ud af det praksisfællesskab [1] som de kender fra den almindelige skolegang, og grundforløb på skole

Så er jeg endelig tilbage, første vejledning...

Billede
Coronamode Jeg har desværre ikke kunne følge DEP af flere omgange, men har prøvet at sætte lidt ord ind i en mastersynops. En ting er helt sikkert, og det er at jeg allerede nu har kørt seks ugers digital undervisning, hvor vi dog fik lov til at vores elever kunne lave fysisk praktisk prøve, som vi var ude og viúrdere. Men det er blevet til mange, og måske for mange, instruktionsvideoer. Det er blevet til mange gode, og dårlige erfaringer, samt overvejelser til hvad vi skal gøre ved det næste forløb der starter om tre uger. De skal også have ren digital undervisning, forhåbentlig også kombineret med en praktisk prøve. Her er lige et par links til noget af det jeg lavede til mine dejlige elever: Møde og oplæg på discord Spørgsmål til teori Udlevering af pc Udlevering af materialer og ikke mindst vores mødested på skrift, og stedet hvor det var nemt at få fat i eleverne = MSN Og nu til min synops.... Kontekst og udfordring fra praksis Forløbet er under Coro

Flipped vid

Fomålet med denne video er at gøre det lettere for eleven at kunne tegne noget bestemt. Samtidig bruger vi som undervisere meget tid på at skulle hjælpe eleverne med "småting" i tegneprgrammet. Jeg tror at denne form for loopundervisning med en video kan at eleven ikke skal spørge så meget, da det også nogengange er svært for en elev at blive ved med at spørge mange gange om næsten det samme, eller føler sig stucked i en position. Denne video er sigtet mod elever på H2, og svendeprøve. Flipped modellen Undervisningsforløb: 1 H2, tegning af grat og kel, i teori 3d program. Elevens forudsætninger: Eleven skal kunne tegne rimeligt selvstændigt i programmet, og have haft de teoretiske oplæg til denne opgave. Det er også her at eleven kan se læringsmålet med videoen. 2 Jeg stilladserer i starten af videoen hvad det omhandler, og hvad det er en del af i det store perspektiv, og eleven kan gennem dette også se hvilket udbytte hen kan få af at bruge d

På bagkant træffes visse beslutninger

I en tid som denne, hvor alt planlagt undervisning bliver lagt i graven natten over, og hvor forberedelse er en by i Rusland, da man bare prøver at samle trådene. Vi skal nu undervise med fjernundervisning, og dette var hverken jeg eller eleverne klar over klokken 15:20 onsdag eftermiddag. Og da jeg sidder her og skal se lidt på teksterne til tirsdag, bider jeg mærke i en sætning fra artiklen "En didaktisk model for flipped classroom" Der står "Ethvert didaktisk valg i undervisningen skal kunne begrundes." Men som tiden er nu, skal det begrundes på bagkant,og jeg arbejder lige for tiden abduktivt, learning by doing og efter det erfaringspædagogiske princip.
https://padlet.com/toemrernet/rgz649kr787y

Konstruktiv kritik af min første video

Så har min første video, se link i seneste indlæg, været en tur forbi min kollega. Han syntes at det faktisk var en god video der kan supplere flere af de andre videoer der ligger på eks. youtube.com. Han syntes at niveauet var ok til at forstå, og at det var en video som godt kunne bruges. MEN! (som han selv sagde) Det var nogle få mangler af et par mål, eller grader der som sådan ikke var så betydningsfulde, dog skal det rettes til inden det lander hos eleven. Men den pointe han havde som slog mig mest var at jeg havde brugt et forkert udtryk gennem hele videoen, om en form for snit. jeg havde sagt oversmig, hvor det skulle have været affasning. Man kan tænke om det ikke bare er ligemeget, for var det ikke bare meningen at eleven skulle lære at tegne en given ting? Og jo, eleven kan et eller andet sted godt se videoen uden lyd og lære at tegne den givne opgave med tiden. (vi har en elev der er døvstum, og for ham vil denne video være ligegyldig med lyd) Men eleven skulle jo

Den første video, sammen med eftertanker

Så kom den første video til live https://www.youtube.com/watch?v=suRzk5cXbvk Jeg kan efter at have lavet denne ene video godt sidde og spørge mig selv om, hvorfor jeg kun ville lave en video? Det er ikke noget der tager særlig lang tid at lave, og vil det ikke være lettere for eleven at tilgå tre forskellige videoer, og dermed kunne tilgå den helt præcise del som de skal tegne. Hvad er ideen med dette projekt, kan jeg spørge mig selv? Er det at jeg skal kunne lave en video som fungerer for alle tre dele, og dermed kunne sige at "HALLØJ" se hvor god jeg er til at binde disse tre dele sammen, eller er det at jeg kan lave tre forskellige videoer der præciserer fremgangsmåden bedre for eleven på de forskellige punkter, så eleven har bedre læring? Svaret er da ret åbenlyst.... Jeg skal komme ned fra det øverste trin på den taksonomiske trappe, og tage mine elevers udfordringer i øjenhøjde. Deres behov er nærmere at de kan gå ind og plukke den video ud der beskriver der